Forside

Forord

Vejledning

Kirkeklokker i Danmark, alfabetisk efter kirke/stednavne

KLOKKESTØBERE OG DERES KLOKKER,
kronologisk ordnede

KLOKKESTØBERE,
alfabetisk ordnede

P.S. RUNG-KELLERS KLOKKESTØBER-OVERSIGTER fra 1943

Ved enkelte klokker findes anmærkningen Oprindelig støbt til »Sangværket« på Frederiksborg Slot. Det drejer sig i disse tilfælde om en af de 14 klokker, som C.F.L. Sørensen støbte i årene 1908-17 til erstatning for nogle af de mest falske i Sangværket. Kun fem af de 14 opfyldte de opstillede krav til tonerenhed, men flere af de øvrige 9 blev tid efter anden afhændet til forskellige kirker som »almindelige« ringeklokker. De er bl.a. kendelige på de af Chr. Richardt forfattede indskrifter. (Se min artikel C.F.L. Sørensen og genforeningsklokkerne  i ACTA CAMPANOLOGICA, april 1993, s. 65ff.)

Som det er nævnt i forordet er det oprindelige grundlag for første udgave af registranten, og derved også for nærværende reviderede udgave, de af P.S. Rung-Keller i 1940 indsamlede oplysninger. Ikke uventet er disse første oplysninger behæftet med en vis unøjagtighed, da vel nok flertallet af indberetterne ikke var - og ikke kunne forventes at være - særlig klokkekyndige.

Også P.S. Rung-Kellers anvendelse af løbenumre er som tidligere nævnt genanvendt, og i veneration for min gamle læremester har jeg uændret overtaget hans komplette klokkestøberliste med dens nummerering, selv om det var klart, at også den måtte indeholde enkelte misforståelser.

En del korrektioner er ganske vist efterhånden kommet til, men der vil stadig være brug for rettelser; trods mange hjælpsomme tips og trods mine egne besøg i mange kirketårne har det dog ikke været muligt at kontrollere alle klokkedata.

Det er imidlertid min erfaring, at oversigten fra 1984 har været til nytte, og jeg håber, at også denne nye udgave vil finde anvendelse, og at den samtidig, hen ad vejen, vil inspirere til yderligere interesse for og beskæftigelse med klokkerne. Det var ønskeligt, om registranten kunne være med til at hjælpe klokkelitteraturen på vej, således at efterhånden alle danske klokker og deres historie kan få deres fuldstændig beskrivelse! Ganske vist findes der allerede ikke få skrifter om enkelte klokker eller grupper af klokker, og nævnes må da især et standardværk som F. Uldall: DANMARKS MIDDELALDERLIGE KIRKEKLOKKER (1906, genudgivet 1982), men mulighederne for yderligere forskning er mange. De spredte noter, der findes ved enkelte klokker her i registranten, er ikke mindst tænkt som »appetitvækkere« for en sådan videregående behandling af de danske kirkeklokker.