Dated wood from Gotland and the diocese of Skara. Med udgangspunkt i mange dendrokronologiske dateringer giver bogen nye indfaldsvinkler til forståelse af blandt andet opførelsen af de gådefulde kirker på Gotland og den velbevarede bymur omkring Visby.

Arkitekt Frits Uldall – arkæolog i Jylland. Blandt andet gennem to selvbiografier tegnes et billede af en særpræget og flittig forsker, som blandt mange andre bedrifter stod for den første udgravning af den berømte vikingegrav fra Mammen.

Viborg Domkirke nedrevet og genrejst – fotografier 1863-1876. Den drastiske ombygning af Viborg Domkirke blev fulgt af en lille skare fotografer. Det samlede resultat – 31 optagelser – bliver behandlet i kulturhistorisk og fotohistorisk sammenhæng.

Danmarks middelalderlige Kirkeklokker. Det banebrydende værk om emnet fra 1906 er genudgivet med efterskrift, der redegør for værkets tilblivelse og nyere forskning. For historikere, heraldikere, numismatikere er de mange afbildninger af indskrifter, pilgrimsmærker, mønter med videre af uvurderlig betydning.

Kirkeklokker i Danmark. I værket omtales omkring 4.000 klokker i de danske kirker. For hver klokke anføres sted- eller kirkenavn, støbeår, støbernavn og diameter, og for mange klokkerne angives endvidere slagtonen, og for enkelte er der anført supplerende noter. Bogen indeholder desuden en liste (med krydshenvisninger til hver enkelt klokke) over de ca. 250 klokkestøbere og klokkestøberier, som gennem århundrederne har fremstillet klokker til danske kirker. Bogens indhold er tilgængeligt på Hikuins websted via dette link: Kirkeklokker i Danmark.

Bruunshaab gamle Papfabrik, 1919 -  3. oktober 1994. Bogen gennemgår med mange illustrationer fabrikkens historie med omtale af dens forskellige forgængere, hvorved der også bliver tale om et stykke industrihistorie fra Viborgegnen.

Viborg By's Beskrivelse. Den lille bog af Chresten Erichsøn, som blev udgivet i København 1727, er i dag en stor sjældenhed, blot 13 eksemplarer er det lykkedes at opspore. Nyudgivelsen fremtræder i fotografisk optryk som originalen, men er desuden forsynet med efterskrifter, der sætter værket i kulturhistorisk og boghistorisk perspektiv.

Et middelalderligt bronzestøberi i Odense – og noget om middelalderens klokker og gryder. Med udgangspunkt i arkæologiske undersøgelser af et bronzestøberi nær sortebrødreklosteret i Odense fra ca. 1300 redegøres der for teknikken bag produktionen af ikke blot kirkeklokker, men også gryder og andet inventar af bronze.

Saltets vej. En teater- og kulturbegivenhed på 200 km fra Viborg gennem Nibe til Læsø. I forbindelse med arkæologiske undersøgelser på Læsø i årene efter 1990 er øens gådefulde produktion af salt også blevet genstand for omfattende studier i arkiverne. Med udgangspunkt i en række dokumenter fra 1597, der tager udgangspunkt i en rejse, som medlemmer af Domkapitlet i Viborg foretog til den fjerntliggende ø, blev der 400 år efter genskabt en flerleddet teaterforestilling. Stykkerne blev sammenbundet af en karavane med danseteatret Pulcinella i centrum. Stykkerne blev opført i Viborg og Nibe samt på Læsø. Sammen med en indledning, der giver baggrunden for handlingen, gengives teksterne fra det særprægede projekt.

Saltproduktion på Læsø, i Danmark og Europa. Med udgangspunkt i arkæologiske og arkivalske undersøgelser beskrives, hvad man kan kalde den danske industris vugge. På den lille ø i Kattegat har man gennem århundreder – indtil 1652 – produceret salt i forbavsende stort omfang. Den særprægede aktivitet sættes i relation til den produktion, som foregår rundt om i Europa. Med udgangspunkt de arkæologiske resultater er der opført rekonstruktioner af øens gamle sydehytter, og i dag er produktionen øens mest kendte turistattraktion

Århus Arkæologi. 50 år med forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet. 1999 havde faget Forhistorisk Arkæologi på Aarhus Universitet 50 års jubilæum. Det var dermed dobbelt så gammelt som Forlaget Hikuin. Begge havde til huse på herregården Moesgård syd for Århus. De to jubilæer kunne passende benyttes til et fælles tiltag. Resultatet bliv til nærværende publikation. - Fagets tredje professor, Henrik Thrane, beretter om det halve århundrede med særlig vægt på den indsats, som blev ydet af to forgængere P. V. Glob og Ole Klindt-Jensen. - Søren H. Andersen, som startede sine studier i 1960 hos Glob på museet inde i Århus by, beretter personligt om 40 år med studier, fester og arbejde.

M. Mackeprang: "Danmarks middelalderlige Døbefonte" med efterskrift af Jens Vellev.   Studiet af vor romanske stenskulptur, som den fremtræder i de mange velbevarede landsbykirker, har siden N. L. Høyens nu klassiske rundrejser i Danmark omring 1830 spillet en central rolle i dansk kunsthistorie. Materialet er stort og på mange mader af høj international standard. Men i modsætning til kalkmaleriernes klare budskaber har stenskulpturen med de mange gådefulde dyre- og plantemotiver voldt forskerne store tolkningsproblemer. I sidste halvdel af 1800-årene blev der på området blot offentliggjort mindre omfattende undersøgelser, og først omkring 1900 indledte M. Mackeprang (1869-1959) sit stort planlagte arbejde med det komplicerede emne. Hans arbejde som direktør for Nationalmuseet 1922 - 38 vanskeliggjorde dog færdiggørelsen, og først som pensionist kunne han afslutte de to omfattende monografier om fontene (1941) og portalerne (1948). Værkerne blev trykt i ret små oplag, og især Fontebogen, der udkom under krigen, blev hurtigt udsolgt. Den har i et par menneskealdre været stor set umulig at opdrive antikvarisk. Når det sker, opkøbes eksemplarerne ofte af udenlandske biblioteker.

M. Mackeprang: "Jydske Granitportaler" med efterskrift af Jens Vellev.  Studiet af vor romanske stenskulptur, som den fremtræder i de mange velbevarede landsbykirker, har siden N.L. Høyens nu klassiske rundrejser i Danmark omring 1830 spillet en central rolle i dansk kunsthistorie. Materialet er stort og på mange måder af høj international standard. Men i modsætning til kalkmaleriernes klare budskaber har stenskulpturen med de mange gådefulde dyre- og plantemotiver voldt forskerne store tolkningsproblemer. I sidste halvdel af 1800-årene blev der på området blot offentliggjort mindre omfattende undersøgelser, og først omkring 1900 indledte M. Mackeprang (1869-1959) sit stort planlagte arbejde med det komplicerede emne. Hans arbejde som direktør for Nationalmuseet 1922-38 vanskeliggjorde dog færdiggørelsen, og først som pensionist kunne han afslutte de to omfattende monografier om Danmarks middelalderlige Døbefonte  (1941) og Jydske Granitportaler (1948). Værkerne blev trykt i ret små oplag og blev hurtigt udsolgt. De har i et par menneskealdre været stor set umulige at opdrive antikvarisk. Når det sker, opkøbes eksemplarerne ofte af udenlandske biblioteker.

Carsten Bach-Nielsen: "Sømanden og døden" - En ikonografisk skitse om de druknede og de reddede i nordisk kirkekunst. I Danmark er mange kirker opkaldt efter Nikolaj, der var middelalderens store beskytter af søfolk. Der findes også kirker, der bærer Sankt Clemens’ navn. For også denne biskop var en værnehelgen for de sejlende. Danmark var en søfartsnation; havet forbandt, det skilte ikke. Havet var farligt, det var glubsk, det krævede sine ofre. Hvordan man har indrettet sig med havets farer er temaet i kirke- og kunsthistorikeren Carsten Bach-Nielsens bog med titlen Sømanden og døden. Han påviser, hvor ringe interesse, Bibelens skrifter egentlig har for søfart. Kun to historier fik blivende betydning, nemlig den om Noahs Ark og så fortællingen om Jonas, der med sin forbandelse blev til fare for hele skibsbesætningen – men dog alligevel blev reddet på tredjedagen.

Henrik Thrane: Seks tusinde brændte oldsager. I 2005 begyndte arkæologen professor Henrik Thrane, Aarhus Universitet, at søge oplysninger om kong Frederik den Syvendes arkæologiske mani i de støvede papirer på Nationalmuseet og i Rigsarkivet. Det varede ikke længe, før arkivalierne vedrørende hans første oldsagssamling dukkede op. Samlingen var ikke blot gemt, men glemt og regnet for totalt tabt, bortset fra en lille rest bronzer fra det i forskningen senere så kendte Smørumovre-fund.
En dag for 150 år siden, den 17. december 1859, udbrød en katastrofal brand i det nordsjællandske Frederiksborg Slot. Den gamle stolte bygning havde i Frederik den Syvendes første 11 regeringsår fået en renæssance. Den var igen blevet kongeslottet par excellence med sine grønne tage og gyldne spir. Under den voldsomme brand mistede vi store dele af den kongelige malerisamling. Mindre kendt er, at også kongens private oldsagssamling blev flammernes bytte. – Ved hjælp af bevarede arkivalier er det nu lykkedes Henrik Thrane i oversigtlig form at give et interessant indblik i den omfattende samling, der ved branden var nået op på 6.000 oldsager.

Ole Strandgaard: MUSEUMSBOGEN – praktisk museologi. Museerne hører til de mest populære kulturinstitutioner i Danmark med over 10 millioner besøgende om året og med et sted mellem 50 tusind og 100 tusind medlemmer af landets mange museumsforeninger. Alligevel er det først med MUSEUMSBOGEN, at der omsider findes en bog, som på forståeligt dansk fortæller om museerne: Hvorfor vi har museer i det hele taget. Hvorfor de er vigtige. Hvad de samler på. Hvordan de bevarer samlingerne. Hvordan de formidler kultur- og naturarven. Hvordan museerne er styret. Hvem der ejer dem. Hvem der arbejder på dem. Hvilke regler og love der gælder for museerne.
Museumsbogen er simpelthen obligatorisk læsning for enhver med interesse for museer. Både de mange medarbejdere og de mange som støtter museerne aktivt som frivillige hjælpere eller medlemmer af bestyrelserne – eller passivt som medlemmer af en museumsforening. Museerne er måske de allervigtigste aktører i bevaringen og videreførelsen af kulturarven. Alene af den grund er MUSEUMSBOGEN ikke til at komme udenom, hvis man blot har den mindste interesse for den kulturarvsdebat, som fylder mere og mere i medierne og politisk. MUSEUMSBOGEN er en lystvandring gennem museernes forunderlige verden. Den forholder sig kritisk men kærligt til museerne og er fuld af gode råd om, hvordan museerne bedst kan løse deres opgaver.
Forfatteren ved hvad han skriver om efter et langt liv i museernes tjeneste: Formidlingsinspektør på Moesgård Museum 1970-73. Inspektør på Nationalmuseets Etnografisk Samling 1973-76. Inspektør/leder på Odsherreds Museum 1976-88. Rektor for Museumshøjskolen 1988-2005. Aktiv i Dansk Kulturhistorisk Museumsforening og en kendt debattør i museumsverdenen. Forfatter til talrige artikler om museer.

Jens Bruun: Den Figurrige Golgatascene. Jens Bruun har, som afslutning på skabelsen af det store katalog over de danske middelalderlige altertavler, undersøgt, hvilke veje Den Figurrige Golgatascene, et af de hyppigst sete motiver på de danske middelaldertavler, har gennemløbet fra Oldkirken og indtil Reformationen i Danmark.

Jost Ammans og Hans Sachs: Renæssancens stænder og håndværk. Den første danske udgave af den tyske såkaldte Stænderbog fra 1568. Med Jost Ammans fine træsnits-illustrationer og Hans Sachs’ charmerende tekster i såkaldte knittelvers giver den en levende beskrivelse af samtidens stænder og erhverv. Udgaven rummer en faksimilegengivelse af hele den tyske førsteudgave og en komplet dansk oversættelse – herunder også af det indholdsrige tyske forord. Herudover er der udarbejdet kommentarer til enkeltteksterne samt et efterskrift og et bidrag, der placerer værket i dets kulturhistoriske sammenhæng.

Hans Kruse: Fra helligbrøde til ærkeengel. Symboler, lignelser og tegn. Gennem 2000 år er der inden for kristendommen samlet en skat af smukke, grumme og forunderlige historier og regler. De udtrykker tidens tro og tidens forklaringer eller udlægninger af bibelen. Dermed udgør de en væsentlig side af den kristne kirkes kulturhistorie. Ved Reformationen blev der sat skel, og mange af de ”katolske” udenværker blev forkastet og forsvandt i de følgende århundreder. I dag er store dele af dette gamle kristne præg næsten uforståeligt for danskere – for børn såvel som voksne og nydanskere, uanset om de har deres gang i folkekirken.